Blog

Sommerhilsen

Sendt onsdag d. 19 juli 2017 af Unknown user

Kære medlemmer

Jeg er glad for at tiltræde som formand efter Ingelise Nordenhof som har gjort et fantastisk stykke arbejde de sidste 8 år. Foruden jeg selv, er vi både nye og gamle kræfter i bestyrelsen, der alle brænder for, at få denne forening til at overleve, da vi ser BØPS som et vigtigt tværfagligt samlingspunkt for alle os i Børne- og Ungdomspsykiatrien.

Vi glæder os til at byde jer på et år med spændende kurser og faglige arrangementer:
Den 12-13 marts 2018 har vi inviteret Pamela Krause til Danmark, hvor hun afholder et 2 dages seminar om Internal Family Systems; om at arbejde med udadreagerende adfærd hos børn, samt støtte forældre i at håndtere konfliktsituationer effektivt så de bliver en win-win situation.
Derudover arbejder vi på faglige arrangementer og kursusdage om mentaliseringsbaseret terapi og metakognitiv terapi.
Vi glæder os til at se jer på vores kurser og til de faglige eftermiddage vi har i støbeskeen, hvor i kan blive inspireret og netværke på tværs.

Sommerhilsner

Gitte Sommer Harboe

Kommentarer er deaktiveret.