Kommende kurser
onsdag d. 1 juni 2022 kl. 09:00 – torsdag d. 2 juni 16:00 2022
Hypnose af børn, -Et nyt redskab til din værktøjskasse
Ved Jannie Kildested, specialist i Psykoterapi.
”Jannie er en formidabel formidler af sit stof og man lærer rigtig meget på dette kursus- jeg tog det gennem DP i 2016 eller 2017 og gik direkte hjem og brugte det i klinikken”. Cand. Psych. Aino Holme
Jannie er forfatter til “Hviskefolket og de dejlige underjordiske haver” – en børnebog med hypnotiske teknikker, der er udkommet i 2018.
Du får bogen som deltager på kurset, derudover udleveres en mappe med materiale fra kurset (bl.a. scripts og cases, som er lige til at bruge i dit arbejde).
Målgruppe:
Psykologer/børnepsykiatere og andre der arbejder med børn, og gerne vil i gang med at bruge hypnose som redskab. Du kan således godt tage kurset uden forudgående kendskab til hypnose og kan gå i gang med at arbejde med det efter kurset.
Form:
Formen er teoretisk undervisning, case-beskrivelser, video, gruppehypnose og gruppereflektion i forhold til egne sager.
Indhold:
- Hvad er hypnose? (Kort)
- Hvordan er det anderledes at hypnotisere børn?
- Hvordan forklarer man, hvad hypnose er til børn og forældre?
- Behandlingsmuligheder med hypnose indenfor angst (separationsangst, skolefobi, OCD, selektiv mutisme, specifikke fobier, generaliseret angst, socialfobi og eksamensangst), traumer, depression, performance, lavt selvværd, tics og trikotillomani og smertebehandling.
Om underviseren:
Jannie Kildested er aut. Cand. Psych. og specialist i psykoterapi.
Hun har flere efteruddannelser; “Tab, sorg og krise”, Imagoterapeut, Kropsterapeutisk efteruddannelse ved Katborg, mindfulness, efteruddannelse i CFT og selvfølgelig utallige kurser med hypnose.
Hun har igennem de sidste 14 år arbejdet dagligt med hypnose i privat praksis både med børn og voksne. Hun bruger desuden hypnose både individuelt, i parterapi og i grupper.
Hun har startet “Kraftspring”, som er behandling til børn med angst med en blanding af kognitiv adfærdsterapi og hypnoterapi. Hun har ligeledes startet "Center for hypnoterapi" i Skanderborg. Se evt. mere på www.hypnoterapikursus.dk
Tid: Onsdag d 01. og torsdag d 02. juni 2022 fra kl. 09-16
Sted: Forsamlingshuset Onkel Dannys, Danny Plads 5, 1700 KBH V
Pris: 2800,00 for medlemmer af BØPS og kr. 3200,00 for ”gæster”
Forplejning: Der vil være kaffe og vand dagene igennem, sandwich til frokost og lidt sødt om eftermiddagen.
Tilmelding: 6 uger inden kursets afholdelse, betragtes tilmeldingen som bindende. Du kan tilmelde dig frem til den 20.5.2022 her på siden.
Kontaktperson: Aino Holme aino@legeterapi.dk, tlf: 30268460
Betaling: BØPS anbefaler betaling via MobilePay til nummeret 68073. Husk at skrive dit navn og adresse som besked i betalingen, så vi kan kæde den sammen med din tilmelding.
fredag d. 23 september 2022 kl. 09:00 – 16:00
Kønsidentitet hos børn og unge - et kursus i at arbejde med LGBTQ+ emnet
Som klinikere står vi i den specielle situation, at der er hurtigt voksende ventelister hos de kollegaer, der arbejder med LGBTQ+ tematikken, og samfundsmæssigt lader der til at være tendenser til at flere børn og unge identificerer sig som ‘queer’. Emnet kønsidentitet fylder mere og mere, både i medierne og hos vores klienter, hvor nogle giver udtryk for ikke decideret at lide af kønsdysfori, men lader til at kæmpe med deres identitet og plads i samfundet på andre måder. Så hvordan skelner vi mellem ‘rigtige’ transkønnede og ‘forvirrede’ børn og unge i vores arbejde? Hvordan kan vi vide, om børn og unge gennemgår en fase, en slags selvransagelse, hvor det ikke nødvendigvis handler om transkønnethed, og hvordan møder vi dem bedst?
Til dette kursus vil du lære om hvad LGBTQ+ betyder, forstå forskellen på kønsidentitet og seksuel orientering, forskellen på transkønnethed og interkøn, samt gode redskaber til bedre at tage vare på dette udfordrende emne i dit arbejdsliv. Der vil være en oversigt over den seneste forskning, samt et kig på korrelationen med diagnoser, blandt andet forholdet mellem transkønnethed og autisme. Der vil også være fokus på hvordan vi kan møde, forstå og hjælpe de unge der udtrykker udfordringer med deres kønsidentitet og gennemgang af et par relevante cases.
Om kursuslederne:
Karina Kehlet Lins (hun/hende) er klinisk psykolog og systemisk familieterapeut, uddannet i Belgien. Hun har siden 2001 arbejdet som par- og familieterapeut i både Bruxelles, Berlin, og København, og har sideløbende arbejdet med forskellige centre for familieplanlægning. Efter hun er flyttet til København i 2011 er hun blevet supervisor for LGBT Danmark, arbejder i selvstændig praksis og underviser ofte sundhedspersonale i køn - og seksualitetsrelaterede emner. Karina udgav sin første bog i 2018 (‘Samtalen om Sex’, Hans Reitzels forlag), og sidenhen skrevet en bog om systemisk sexualterapi (‘Einführung in die systemische Sexualtherapie’, Carl-Auer Verlag)
Charlie Hedman (han/ham) er klinisk psykolog og uddannet i København. Han er medstifter af Huset for Køn, Krop & Seksualitet som siden 2019 har tilbudt terapi, sexologi og jordemoder tjenester med et normkritisk perspektiv, specielt rettet til LGBTQ+ personer og nærtstående. Charlie drev i 2020-2022 pilotprojektet Saferspace, et samtaletilbud til personer tilknyttet Center for Kønsidentitet, finansieret af Sundhedsstyrelsen. Charlie er supervisor for forskellige organisationer, samtalegrupper, frivillige og medarbejdere indenfor LGBTQ+ området. Han har bl.a. i de sidste to år været undervisere i et opkvalificeringskursus for rådgivere i Danmark med berøring af LGBTQ+ personer. Han er i gang med en videreuddannelse indenfor ISTDP.
*LGBTQ er engelske forkortelser og står for Lesbian, Gay, Bisexual, Transgender og Queer. Der bliver nogle gange inddraget flere bogstaver, I for Intersex, A for aseksuel osv. Derfor står der tit også et + til sidst, for at være inklusivt af alle, der ikke identificerer sig med heteronormativiteten.
Tid: Fredag d. 23.9.2022 kl. 9-16.
Sted: Kulturhuset, Islands Brygge, Islands Brygge 18, 2300 København
Forplejning: Fuld forplejning: Morgenmad, frokost, eftermiddagskage, kaffe, the, isvand og økosaft.
Pris: 1300 kr for medlemmer, 1700 kr for ikke-medlemmer.
Tilmelding: Du kan tilmelde dig frem til den 20.8.2022 her på siden. Bemærk 6 uger inden kursets afholdelse betragtes tilmeldingen som bindende.
Betaling: Betaling via MobilePay til nummeret 68073. Husk at skrive dit navn og adresse som besked i betalingen, så vi kan kæde den sammen med din tilmelding. Såfremt du ikke har mulighed for at betale med Mobilepay, kontakt venligst Lotte Loland.
Kontaktperson: Lotte Loland, lotteloland@hotmail.com , tlf. 27811476
Tidligere kurser
onsdag d. 6 april 2022 kl. 17:00 – 19:00
Fyraftensmøde om EMDR
Er du nysgerrig på traumeterapi? Så kom og hør hvordan, man kan arbejde med EMDR-metoden. Metoden er udviklet af Francine Shapiro og er anbefalet af WHO som en veldokumenteret og effektiv terapi for traumer.
Underviser:
Aftenens oplægsholder, Sophie H. Iuel-Brockdorff,er autoriseret psykolog og specialist i klinisk psykologi med børn, unge og voksne samt akkrediteret EMDR-behandler, supervisor og underviser. I sin klinik behandler hun børn og voksne med traumerelaterede problematikker.
EMDR er en integrativ psykoterapeutisk tilgang, som skaber forandring i forhold til et oplevet traume på såvel et kropsligt og følelsesmæssigt niveau, som på et tanke- og adfærdsmæssigt niveau
EMDR-metoden integrerer klientens overvældende oplevelser – ved at stimulere og aktivere højre og venstre hjernehalvdel skiftevis. Når klienten bringes i kontakt med de oplevelser, der forstyrrer, samtidigt med at kroppen påvirkes rytmisk med ”Øjenbevægelser” eller ”Tapping”, lettes det ubehag og stress, der er forbundet med de ubehagelige erindringer.
Det er således en nænsom metode, der er særdeles velegnet til behandling af børn og unge.
Vi følger de gældende Coronaregler for mødet.
Pris:100 kr
Tid: Onsdag den 6. april 2022 – kl.17-19
Sted: Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 Kbh. Ø.
Forplejning: Der serveres kaffe og the til mødet.
Cafeen i Østerbrohuset er åben.
Tilmelding: Via hjemmesiden – Efter 23/3-2022 betragtes tilmelding som bindende.
Du kan tilmelde dig op til 14 dage inden eventet.
For senere tilmelding eller spørgsmål Kontakt:
Kursusleder Berit Hartvig Jespersen på telefon 22 25 01 65.
Betaling: BØPS anbefaler betaling via MobilePay til nummeret 68073. Husk at skrive dit navn og adresse som besked i betalingen, så vi kan kæde den sammen med din tilmelding.
torsdag d. 7 oktober 2021 kl. 09:00 – fredag d. 8 oktober 16:00 2021
Mentaliserings-Inspireret Arbejde med Familier (OBS: NY DATO)
Prof. Dr. Eia Asen, Anna Freud Instituttet, London
(OBS, IGEN NY DATO: 7. og 8. oktober 2021)
Efter en kort introduktion til hovedideerne bag Mentaliseringsbaseret terapi, vil hovedfokus for dagene være på dets anvendelse i familiearbejde.
Følgende emner vil blive behandlet: genkendelse og øgning af effektiv mentalisering; hvordan ineffektiv mentalisering dæmpes; interventioner som sigter mod at forbedre effektiv mentalisering i familiekonteksten; få øje for og evne til at adressere pseudo-mentalisering; planlægge mentaliserings orienterede par-og familieterapi interventioner; fokusering på forældre affekt-regulering og dets effekt på barnets sind; arbejde med ”borderline”; øge epistemisk tillid i familien og det udvidede system; sikre børns sikkerhed i en terapeutisk kontekst; arbejde med høj-konflikt forældre med børn fanget i midten; håndtere familievold.
Disse og tilgrænsende emner vil blive udforsket og forklaret via mange forskellige video optagne cases, som eksempler på Eias aktuelle og tidligere arbejde med ”multi-problem familier”- familier domineret af vold, misbrug og omsorgssvigt, psykiatriske problemstillinger, social isolation eller marginalisering og uddannelsesmæssige problemer.
Deltagere på kursusdagene inviteres også til at præsentere egne sager for at udforske, hvordan tilgangen kan anvendes i jeres respektive arbejds-sammenhænge.
Underviser: Prof. Dr. Eia Asen er konsulent i børne-og ungdomspsykiatri samt voksenpsykiatri og desuden systemisk terapeut. Han arbejder på Anna Freud Nationale Center for børn i London og er derudover ekstern professor på University College, London. Eia Asen er tidligere klinisk leder af Malborough Centeret, en systemisk orienteret børne-og ungdoms klinik centralt i London og var der ophavsmand til Flerfamilieterapi. Eia Asen er en populær og velkendt underviser i hele verden og er forfatter af 12 bøger, såvel som videnskabelige artikler.
(Følgende artikel kan anbefales: Mentalization-Based Family Therapy af Eia Asen & Peter Fonagy)
Tid: 7. og 8. oktober 2021, begge dage 9-16
Sted: Medborgerhuset Østerbro, Århusgade 103, 2100 København
Forplejning: Medbring eller selvkøb
Pris: 2900,- medlemmer (forudsætter betalt kontingent -uden tidligere restancer)
3300,- Ikke-medlemmer
Tilmelding: Via link på hjemmesiden inden d. 01.010.21.
Herefter kan bestyrelsesmedlem May Scharling kontaktes på may@scharling.dk
Bemærk tilmelding betragtes som bindende 6 uger forud for kursusafholdelse.
torsdag d. 16 september 2021 kl. 16:00 – 20:00
At leve med adoptionsbaggrund som et livsvilkår- mellem sårbarhed og posttraumatisk vækst
- hvordan kan vi bedst hjælpe og forstå adopterede børn, unge og deres forældre i vores behandlingsmæssige arbejde?
v. Jette Susanne Eriksen, PAS-konsulent (Post Adoption Service).
Jette holder oplæg om betydningen af at være adopteret.
PAS hører under Ankestyrelsen. PAS tilbyder rådgivning, vejledning og undervisning til adopterede, adoptivforældre og fagpersoner. PAS har aktuelt 19 konsulenter,der beskæftiger sig med udviklingspsykologien før, under og efter adoption.
Oplægget vil bl.a. indeholde følgende:
- Viden om samt erfaringer med hvilke situationer, der giver særligt det adopterede barn udfordringer, samt seneste forskning på området.
- Det adopterede barn i puberteten m.h.t. identitetsudvikling. Erfaringer med tidspunkter og livsovergange, hvor det adopterede barn/den unge med stor sandsynlighed har behov for at tale om sin baggrund, samt biologiske og kulturelle tilknytninger.
- Adfærdsmæssige reaktioner i puberteten, tilbagetrukkethed fra forældre og jævnaldrende eller voldsom grænsesøgende og selvskadende adfærd -hvordan der tænkes i PAS om dette i relation til Identitet og udvikling. Forstås det ind i konteksten af adoption eller kan det være en professionel ”fælde”/kliché?
- Kræver det særlig viden om det adopterede barns historie at kunne arbejde terapeutisk med barnet? Hvad er den overordnede forståelse af det adopterede barns-/den unges liv, som de har glæde af at blive mødt med?
- Særlige råd til forældre om hvordan og hvor meget de skal invitere til at tale om barnets biologiske ophav. Barnets kulturelle ophav. Om at føle sig ”anderledes” eller ”ikke at ligne” i familien.
- Hvordan arbejde med forældres skuffede forhåbninger og opgivenhed, når /hvis barnet begynder at vise tegn til ikke-tilknytning?
- Har forståelsen af adoption/det at være adopteret ændret sig? Ny viden på området om hvilken betydning det, at være adopteret- og hvordan ser PAS, at debatten om (og kritik af) international adoption, der har været, påvirker adoptivbørn og –forældre?
- Emner vi som professionelle bør adressere og hvordan, når vi taler med adopterede og deres forældre.
Tid: Torsdag d.16.9.2021 kl. 16-20.
Sted: Mødelokale 1, Østerbrohuset, Århusgade 103, 2100 København Ø
Forplejning: Sandwich og vand, samt kaffe/the og kage er inkluderet
Pris: 500 kr. for medlemmer
750 kr, for ikke-medlemmer
OBS: Kurset afholdes ud fra gældende COVID-19 retningslinjer. Det påhviler kursisten selv at medbringe og bære eget mundbind eller visir under kurset.
Tilmelding: Senest d. 1.9.2021 via www.boeps.dk
Herefter kan du kontakte Lotte Loland på loland@dadlnet.dk
Bemærk 4 uger forud for kursets afholdelse betragtes tilmeldingen som bindende